Kuglelejer fra Kina

teknatex har over 40 års erfaring i salg af kuglelejer i Danmark og var blandt de første til at introducere japanske lejer på det danske marked, men nu koncentrerer vi os mest om lejer fra Kina på grund af prisen.

Der er flere tusinde kuglelejefabrikker i Kina, og kvaliteten er stærkt svingende fra fabrik til fabrik og ofte også fra leverance til leverance fra den samme fabrik.

Endvidere er der ingen fabrik, som fremstiller et komplet lejeprogram, som det kendes i Vesten. Derfor er det nødvendigt at have flere leverandører og udvælge dem med omhu.

Det har teknatex gjort.

Vi har rejst Kina på kryds og tværs, besøgt mange lejefabrikker, studeret en mængde tilbud, set masser af prøver og testet lejeslør, hårdhed og tolerancer på vort eget måleudstyr.

Det er meget almindeligt blot at opdele kuglelejemarkedet i "Vest" og "Øst", men vi har den mere nuancerede markedsfilosofi, at selv om vi tilbyder lejer til meget lave priser, så skal kvaliteten alligevel være i top. Og det er vi i stand til på grund af vort kendskab til lejer fra Kina.

Derfor er teknatex den rigtige leverandør, hvis kvaliteten er en væsentlig parameter.

Vi lagerfører et meget bredt produktprogram fra bl.a. følgende fabrikker:

HICO - er teknatex’ eget varemærke
Disse lejer kommer fra kvalitetsbevidste fabrikker der alle er ISO 9000 certificeret.

TR
TR er klart Kinas førende fabrik for stål- og flangelejer ("units").
Programmet er særdeles stort, og vi lagerfører et meget bredt sortiment.

Rustfrie
Vi lagerfører også et stort udvalg i præcisionskuglelejer i rustfrit stål, AISI 440C, samt stål- og flangelejer.

Glidelejer
Glidelejer og lejebøsninger i bronze og sintret materiale også PTFE- eller POM-fyldt mv. lagerføres.